Amager Tandklinik – Tandlægerne Marie Schleisner & Tage Lotz

I foråret 2007 valgte vi at købe nye lokaler, da vi havde et ønske om at udvide klinikken, og da det ikke kunne lade sig gøre på vores daværende adresse. Valget faldt på Amager Bankens gamle kursuslokaler, som lå helt perfekt I forhold til vores gamle klinik, nemlig på Amagerbrogade 175.

Vi kendte egentligt ikke Fiskers Dental Service, men havde hørt fra andre, at de ville kunne løse et sådan projekt. Vi aftalte møde med Fiskers Dental Service og Inform, som kort tid efter kom med et komplet indretningsforslag og pris på ombygningen. Vi fandt hurtigt ud af at de var i stand til at løfte projektet, og følte os trygge ved at give dem opgaven, som startede i august 2007. Klinikken skulle stå færdig til de første patienter den 2. januar 2008.

Som noget helt naturligt aftalte vi med Fiskers Dental Service, at vi skulle have et ugentligt byggemøde – det er jo her man kommer med sine ønsker til ændringer og får mulighed for at følge byggeprocessen meget tæt - en proces, som kan virke helt uoverskueligt og til tider er det svært at se at man nogensinde kommer i mål. Men med en god sparring med Fiskers Dental Service og deres faste håndværkere blev vi som aftalt færdige til at kunne modtage patienter til den 2. januar.

Vi må sige at vi er meget tilfredse og glade for resultatet, og må konkludere, at det har været en fornøjelse at samarbejde med Fiskers Dental Service I denne proces og kan kun anbefale andre kolleger at bruge dem i forbindelse med renovering og ombygning - eller hvis man bare har behov for almindelig service eller et godt råd.


Fiskers Dental Service A/S · Broenge 1-9 · 2635 Ishøj · Telefon 43 61 18 44 · Fax 43 40 44 18 · info@fiskers-dental.dk